Péter Nádas3photo © Barna Burger

Forfatteraften i selskab med

Péter Nádas

Han er en af de største nulevende europæiske forfattere, han har i årevis væreT nobelprisfavorit – Nu besøger PÉter NÁdas Revolver!

Når Péter Nádas lægger vejen forbi REVOLVER, bliver det femte besøg i vores samarbejde med Bogforum om en serie af internationale forfatteraftener med nogle af de største stemmer inden for litteraturen.  Og du kan godt gøre klar til at hive din bogelskende ven, tante eller elsker op af lænestolen og ud i den virkelige verden – det her bliver episk!

Péter Nádas blev født i Budapest i 1942. Opvæksten og sin jødiske families historie har Nádas beskrevet i erindringsværket Lysende fragmenter, hvor de personlige indtryk væves sammen med den kollektive erfaring i en fortælling om det moderne Europa.

Efter at have arbejdet som fotograf indledte den unge Nádas sin litterære løbebane med romanen Bibelen (1967), en roman, der afstedkom et udgivelsesforbud. I 1986 udkom dog, hvad der i dag står som et hovedværk ikke bare i forfatterskabet, men nyere europæisk litteratur, nemlig Memoirernes bog

Romanen blev af den amerikanske kritiker Susan Sontag kaldt ”den største roman, som er skrevet i vores tid,” og Nádas blev på grund af værkets omfang og stilistiske mesterskab sammenlignet med forfattere som Thomas Mann, Marcel Proust og Robert Musil.

Senest har man på dansk kunne læse mesterværket Parallelle historier (2005), hvor Nádas opruller den nyere europæiske historie gennem forskellige, kun tilsyneladende adskilte, menneskeskæbner. 

 

Oplev Nádas fortælle om tre aktuelle udgivelser

Særlig for Nádas er hans evne til at bevæge sig mellem den helt kropsnære virkelighed og de største historiske sammenhænge. I sin skrift viser han, hvordan de hele tiden påvirker og betinger hinanden, den sansede erfaring og de forløb og begivenheder, som optager ham: eftervirkningerne af det 20. århundredes europæiske krige, de totalitære systemer og muligheden for at leve i frihed.

På REVOLVER vil man kunne opleve Nádas fortælle om sine tre aktuelle udgivelser på dansk: Bibelen, Lysende fragmenter og Gyserhistorier– hans seneste roman, som udkommer i foråret 2024. Interviewer denne aften er Jørgen Herman Monrad.

Besøget bliver til i et samarbejde mellem Bogforum og REPUBLIQUE / REVOLVER. Tidligere har Herta Müller, Deborah Levy, Christian Kracht og Daniel Kehlmann gæstet teateret. 

Arrangementet vil foregå på tysk med danske sammenfatninger undervejs. 

Producent REPUBLIQUE / REVOLVER x Bogforum
Medvirkende Péter Nádas & Jørgen Herman Monrad.
Foto Barna Burger

I samarbejde med

Bogforum 1080X1080