Lolita For Altid

En kompromisløs og fræk performancekoncert om køn, krop, krænkelser, identitet og seksualitet – fortalt af den unge pige selv

Det er den unge piges debut. Hendes første møde med publikum. Muslingeskallen åbenbarer hende, som i Botticellis berømte maleri ’Venus’ fødsel’ fra 1468. Hendes hud er glat, hendes krop er flot, hendes øjne er åbne, hendes hår bruser ud over det hele og hun er SÅ klar til at møde os.

Hun ved ikke endnu, hvor meget magt hun har. Men tiden går og hun mister sin uskyld, sit udseende, sin ungdom, sin magt. Og vi mister interessen for hende. Hvis bare Lolita kunne være Lolita for altid…

LOLITA FOR ALTID tager afsæt i det paradoks, at unge piger på den ene side kan udnytte deres køn og alder til at fremme karrieren og det sociale liv. Og på den anden side ønsker at være andet end netop deres køn og alder, fordi det gør dem sårbare og underkender deres position som frie individer.

LOLITA FOR ALTID er produceret af How to Kill a Dog, der består af instruktør Jennifer Vedsted Christiansen og skuespiller og musiker Emma Sehested Høeg. Samme duo stod bag anmelder- og publikumssuccesen Velkommen til Pandora, der tidligere har spillet på Reaktor.

698A4642 Small

Hvad er den unge pige værd?

Bikubenfonden bød atter på kunstnerstyret salon, da duoen HOW TO KILL A DOG lod kunsten samtale om, hvad den unge pige er værd i dag. Spørgsmålet er, om vi blev så meget klogere på det, eller om vi blot blev fyldt op med feel-good empowerment?

Læs mere om salonen her.

  • "Emma Sehested Høeg er pink power i højeste potens, når hun med trutmund og store øjne indtager scenen som den klassiske lillepigekarakter Lolita, der både er uskylden selv, og afgrunden for den indfangne flue i spindet."

    Sceneblog

  • "Der tales direkte til publikum, og vi mærker forestillingen tæt på hele vejen igennem. Det er befriende tankevækkende godt teater, der også taler til et mandligt og især homoseksuelt publikum - og så er der så men ikke så meget mere at sige til det! Bravo og Tak!"

    XQ28

  • "Det var på en almindelig aften midt i ugen en fornøjelse at opleve hvordan et fortrinsvist ungt og overvejende kvindeligt publikum i den grad blev tryllebundet fra start til slut af en af de mest magiske scenepræstationer i meget lang tid."

    MORTEN BUCKHØJ

  • "Man kan se How to Kill a Dog som et feministisk projekt, men det er at reducere den beskidte og yndefulde kompleksitet, der gælder mennesker af alle køn, og som denne forestilling griber lige struben og rusker, til den saftigt stønner."

    ISCENE

  • "Forestillingen bruger et vigtigt og virkningsfuldt greb: Med god musikalsk hjælp fra Viktor Dahl giver How to kill a dog den stemmefrarøvede Lolita hendes stemme tilbage."

    BASTARD BLOG

  • "How to Kill a Dog er en gave til dansk scenekunst. Vedsted Christiansen og Sehested Høeg har med Lolita for altid skabt en ny måde at lave scenekunst på."

    DEN 4. VÆG

  • "Er man til en omdiskuteret klassiker...så er denne spændende og anderledes forestilling et super godt og moderne bud, selvom denne møgunge af en pige kan få mig helt ud på stolesædet af bare arrigskab."

    BØRSEN

  • "Emma Sehested Høeg er et af de mest magnetiserende hundyr på den danske teaterscene."

    INFORMATION

  • MAGASINET KBH

  • "Vinterdepressionen er aflyst! Lolita for altid er en cocktail af slutty, anarkistiske multivitaminer."

    WEEKENDAVISEN

  • POLITIKEN

  • MORTEN HEDE

  • KULTURKUPEEN

  • "Lolita for altid er boblende morsom, når forførelsens virkemidler bliver afsløret for fuldt spotlight."

    POV

  • "Lolita for altid fungerer, fordi den netop ikke er forudsigelig, men at den spiller på forvrængningen, lader absurditeterne, det skingrende sindssyge skinne og blænde, som en skarp, hvid sol."

    Ungt teaterblod

  • CPH CULTURE

Medvirkende Emma Sehested Høeg og Jonas Visti
Instruktion Jennifer Vedsted Christiansen
Komponist Emma Sehested Høeg
Scenografi og kostumer Petruska Miehe-Renard
Producent Amanda Tilia Hamelle / How to Kill a Dog
Lysdesign Balder Mark Vairagi Nørskov
Lyddesign Viktor Dahl
Tonemester Anders Munch Amdisen
Lysmester Peter Lorichs
Produktionsleder Svend Martin Holst
Forestillingsleder Signe Lausen
Afviklingsteknik Karl Sørensen
Scenemester Rasmus Rahbek
Skræddersalsleder Kristina Widriksen
Skrædder Katinka Kyhl
Forestillingsfoto Jennifer Vedsted Christiansen
Pressefoto Sara Galbiati
Hår og makeup Sevina Oline Brink Skogstad
Stemmecoach Klaus Møller
Chefdramaturg og kurator Rikke Hedeager
Tak til Andreas Weiland, Bjarne Olsen, Karin Betz, Kirsten Brink, Rasmus Meyer, Rasmus Juncker, Toniah Pedersen, Tine Høeg og Tobias Eff Johannessen, Malaika Naliene Lange, Jonas Visti og Mikkel Flyvholm

Produceret af

HTKAD 1080X1080