IE8

Du bruger en forældet
browser og kan derfor
ikke se siden

Hent ny browser
Tilbage

VILJENS TRIUMF

Produktion: Fix & Foxy
Koncept og instruktion: Tue Biering og Jeppe Kristensen
Scenografi: Sille Dons Heltoft
Videodesigner: Jonas Jongejan
Lysdesigner: Raphael Solholm
Lyddesigner: Jes Brande Theede

Kunst og politik er adskilte størrelser og hvad jeg gjorde var i kunstens verden
Leni Riefenstahl

VILLE DU SELV VÆRE BLEVET FORFØRT?

Når vi ser på folkemasserne i filmen, som heiler og smiler, rejser det spørgsmål som: Hvorfor lod de sig forføre af Hitler og Riefenstahl? Kunne de dengang i 1934 ikke se, hvor det ville føre hen? Ville du selv have gennemskuet det?
Viljens Triumf er et af filmhistoriens store mesterværker om frihed, fællesskab og optimisme. Det er også en nazistisk propagandafilm af den banebrydende filmskaber Leni Riefenstahl. Hvor Hitler forførte masserne med sine ord, gjorde hun det med sine sublime billeder. Billeder der i sin æstetik og manipulerende virkning har været nyskabende for både kunsten og reklameverdenen. Filmen gav dets publikum følelsen af håb og vilje til at ændre verden. Filmen, de medvirkende og dets publikum ændrede verden med en kraft og effekt, de færreste kunstværker før eller siden har haft.

VILJENS TRIUMF SOM TEATER

Kunstnerkompagniet FIX & FOXY rejser spørgsmålet om man i kunstens navn kan frasige sig ansvaret for filmens efterfølgende virkning. FIX & FOXY bruger ofte de billeder, der er printet ind på alles nethinder. Ikoniske billeder fra pop-kulturen, blockbusters, medier og gammel kitsch som i meget stor grad påvirker vores måde at opleve og handle i verden. Denne gang er det filmen Viljens Triumf, som de genskaber. Nu som teater. Performer Anders Mossling er din vært med sit underspillede komiske talent.

FIX & FOXY

Fix & Foxy er Tue Biering, Jeppe Kristensen samt en vekslende række af kreative projektdeltagere. De laver teater, performance, sociale interaktioner, soap og film. For dem er genrer ”skønne ready-mades”, de kan kaste sig over. Deres arbejde handler om at bruge de billeder, alle har på nethinderne, som kommer fra pop-kultur, blockbusters, medier og gammel kitsch. I nogle af Fix & Foxys projekter dukker 3-verdens-arbejdere, prostituerede, asylansøgere og andet godtfolk op blandt andre klassiske skuespillere. I dem alle er der masser af legende teater, poesi og socialt og politisk engagement.

Pressen skrev

Politiken