IE8

Du bruger en forældet
browser og kan derfor
ikke se siden

Hent ny browser
Tilbage

THE BOLLYWOOD TRIP

INSTRUKTØR:Rolf HeimKOMPONIST:Stephan GrabowskiMEDVIRKENDE:Janus Nabil Bakrawi, Thomas L. Corneliussen, Morten Staugaard, Laura Müller, Ole Westh-Madsen, Jasel Patel, Subrata PanditSPILLEPERIODE:På dansk: 6. okt. – 12. nov. | På engelsk: 29. nov. – 3. dec.

 

THE BOLLYWOOD TRIP

Bollywooddans og live musik i spicy kærlighedsdrama

Moderne musical instrueret af Rolf Heim – manden bag den reumertbelønnede Nick Cave Teaterkoncerten.

 

Superstars og stor kærlighed
Vi befinder os på en psykiatrisk afdeling i Danmark. Den karismatiske Haroon, spillet af Janus Nabil Bakrawi, er en kendt Bollywood-stjerne. Det siger han i hvert fald selv. Lægerne på afdelingen mener derimod, at han lider af en vrangforestilling. Heriblandt den følelseskejtede psykiater Jens, der spilles af Thomas Corneliussen fra den Reumertbelønnede Flyvende Grise-trup.

 

Vestens tendens til at kurere ondt i sjælen med piller møder Østens visdom om, at kærlighed er det største. For Haroon tror på den store kærlighed, som vi kender den fra Bollywoodfilmene, og han bliver hurtigt kærlighedsdoktor for hospitalets læger

 

Vesten møder Østen

I THE BOLLYWOOD TRIP møder det vestlige teater nogle af de største teater- og filmtraditioner fra Østen. Magiske billeder, forrygende musik sprudler i en blanding af danske skuespillere, indiske dansere og danske verdensmusikere.  Dansen koreograferes af en af de førende, moderne kathak-koreografer, britisk-indiske Gauri Sharma Tripathi. Dansk-indiske Parminder Singh har skrevet manuskriptet. Stephan Grabowski har komponeret musikken, som han spiller live med et hold musikere med eksotiske musikinstrumenter.

Hør nummeret ‘Soniye’ fra The Bollywood Trip her.

 

Pressen skrev

CPHCulture

Berlingske

Gregersdh.dk

Nordjyske

Kulturkongen.dk