IE8

Du bruger en forældet
browser og kan derfor
ikke se siden

Hent ny browser
Tilbage

PROPAGANDA

AF OG MED: Familen Acrobat: Simon Yates, Jo-Ann Lancaster, Grover Lancaster-Cole, Fidel Lancaster-Cole
MUSIK: Tim Barrass

 

PROPAGANDA

Muskuløs råkost af humor og antiglamour
To fabelagtige akrobater og deres indoktrinerede børn skaber uimodståelig underholdning. Som en naiv, revolutionær kernefamilie insisterer de på at lære dig, hvordan du bekæmper verdens uretfærdigheder. De går forrest med solidaritetsfanen og udlever kompromisløs frihed. Det er low-tech og højspændt fysisk cirkusteater, hvor hvert cirkusnummer bliver en flyvende metafor. Hele tiden i øjenkontakt – direkte, råt og drøncharmerende.

Revolutionen starter her!
Det er den mest insisterende propaganda for at smide det konforme liv væk. Og acrobat gør det på den mest livsbekræftende, kærlighedsfulde og magiske måde. Om det er flyvende som havfrue i trapez, en morgensur stund med cornflakes på slap line eller på majestætisk cykeltur med hele familien.

En akrobatisk kernefamilie
Australske Simon Yates og Jo-Ann Lancaster er gudsbenådede performere. De udfolder deres forrygende akrobatik på allerhøjeste niveau med selvironi og humor, der fænger både øjne, tanker og hjerte. Siden de skabte acrobat i 1996 har de rejst verden rundt med deres avantgarde cirkuskompagni. Tilbage i familiehuset langt fra byen har de skabt denne lille perle sammen med deres to drenge – Fidel og Grover.