IE8

Du bruger en forældet
browser og kan derfor
ikke se siden

Hent ny browser
Tilbage

CITY PUZZLE

Med alle sanser spændt ud som sitrende tråde i Enrique Vargas’ værk rejser publikum gennem forestillingens enorme spindelvævshus og oplever Byen. Byen som fænomen, som fysisk tilstand, som arkitektur og som fantasi. Byen som det puslespil af menneskelige relationer, der lægges igen og igen – af os selv.

 

En særlig troldmand

Den colombianske instruktør er et af den internationale teaterverdens vidundere – en særlig troldmand. Hans arbejde bygger på menneskets sanser og i særlig grad på, hvordan vi åbner op for de øvrige sanser, når øjets magt neutraliseres. Duftene. Følelsen af stof. De mindste lyde. Mødet. Fortællingens helt egen magi. Påvirkninger der nærmest eksploderer, når de kommer helt tæt på – os.

 

Enrique Vargas vil forandre mennesker gennem oplevelser. Og det går op for dig, at han mener, det, når du får en eksklusiv udflugt. I City Puzzle guider 16 performere dig med en udsøgt fornemmelse for gavmildhed. Det er dig, der er hovedperson i din oplevelse.

 

City Puzzle – gennem en lang proces

City Puzzle er resultatet af en lang proces om vores forhold til byen, påbegyndt i 2007 under Københavns Internationale Teaters festivalMetropolis. Siden er forestillingen blevet udviklet gennem en stribe workshops og laboratorier i Lille, Napoli og hos Teatro de los Sentidos, Vargas’ eget teater i Barcelona.

 

Urpremieren i juli måned under Grec-festivalen følger Barcelonas unikke tråde, ligesom København er under helt særlig behandling i City Puzzle på REPUBLIQUE. På samme måde er publikum med til at gøre hjertet i forestillingen forskelligt fra opførelse til opførelse. Du får din egen livstråd, som du skal væve ind i den fælles forestilling om byens store magiske rum.

 

Produktion

City Puzzle præsenteres i samarbejde med Metropolis Biennalen 2009. Værket er udviklet i samarbejde med Teatro de los Sentidosog Københavns Internationale Teater under Metropolis 2007-2017 og co-produceret i samarbejde med Teatro de los Sentidos, Festival Grec de Barcelona og Napoli Teatro Festival Italia.

 

OBS: Kun 34 personer pr. opførelse. Perfekt for en anderledes tur med alle vennerne, firmaet eller afdelingen.

Pressen skrev

KultuNaut.dk

Byenkalder.dk

Børsen

JyllandsPosten