IE8

Du bruger en forældet
browser og kan derfor
ikke se siden

Hent ny browser
Tilbage

BLAM!

GÆSTESPIL AF: Neander Teater
IDÉ OG KONCEPT: Kristján Ingimarsson
MEDVIRKENDE: Lars Gregersen, Didier Oberlé, Kristján Ingimarsson, Joen Højerslev

 

Halsbrækkende, toptunet actionkomedie

“Die Hard møder The Office” i den fysiske action komedie. Opfindsomheden er på sit højeste, når fire filmnørder udfordrer deres favoritscener fra de vildeste actionfilm.

 

Parkour er den nye dreng i klassen
I gamle dage hed det bare slapstick på både teatret og i film. Så kom Hiphoppen og gjorde dans, stunt og akrobatik til allemandseje. Den legende dans er blevet et lige så sikkert pensum i fritidsklubber, som dansk i folkeskolen. Den nye, frække dreng i klassen hedder parkour. Her handler det om at bruge kroppen i en grænseløs udfordring af byrummet. Det er blevet en livsstil at falde, rulle, klatre og kaste sig ud i sindssyge stunts i det offentlige rum.

 

Halsbrækkende, toptunet blærerøvsforestilling
Forestillingen er lige så langt ude som titlen Blam! Et hæsblæsende act med en berusende vanvidsglød, uendelig idérigdom og en hyldest til kroppe, der kan gøre det umulige. Islandske Kristján Ingimarsson har samlet en hæmningsløs bande af Danmarks bedste, fysiske performere. De serverer dødsøjeblikke, stunts og sved mixet med alle klichéreplikkerne fra tv-skærmen til publikum – helt tæt på og næsten uden bluff.

 

Ironisk kommentar til Jackass-kulturen
Ingen slapstick er dog for alvor sjov, hvis ikke der er mening i galskaben. Sådan er det også hos Ingimarsson. For bag vildskaben, lidenskaben og dødsforagten gemmer der sig en bidende snert af ironi over den vestlige kultur. En kultur hvor mange driver sig selv ud i dødsforagtende jackass-udfordringer – bare for at kunne mærke livet for en stund.

Pressen skrev

Teateranmeldelse.dk

KultuNaut

Frederiksborg Amts Avis

Kulturkongen.dk

teaterbloggen

Politiken

Forbrugermania.com

Anmelderiet.dk

Gregersdh.dk